Gør indtryk med
professionelle billeder

 

Skal virksomhedens branding og markedsføring styrkes? Så få produceret nogle knivskarpe produktbilleder, packshots
eller miljøbilleder, der kan booste din virksomheds markedsføring.

Kategorier

Produktbilleder og packshots

Hvis du sælger dine produkter på en webshop, er det vigtigt, at produkterne fremstår unikke og anderledes, end hvad der ellers er på markedet. Formålet med packshots og produktbilleder er at fremme det unikke ved dine produkter samt skabe og øge salg.

Desino bruger ikke såkaldte packshotmaskiner, da billederne kræver meget mere, end en maskine vil kunne klare. Således skal der klargøres og styles forinden, men det er særligt i efterredigeringen, at billedernes salgsevne opstår. Efterbehandling skaber nemlig form og udtryk på dit produkt, men også en symmetri i billederne, der virker appellerende på kunden.

Desino laver desuden produktbilleder af forskellige produkter, herunder smykker, sko og accessories. Du er desuden med til at tilpasse produktbillederne, så de bliver, som du gerne vil have dem i forhold til effekter, vinkler og kvalitet.

 

Miljøbilleder og imagebilleder

Det kan være meget vigtigt at indsætte dine produkter i et miljø eller med en person for at forstærke virksomhedens og produkternes DNA. Miljøbillederne kan anvendes både i forbindelse med salg og markedsføring og kan betragtes som en slags imagebilleder, der skal vise, hvem virksomheden er, og hvad I står for.

Forskellige forhold kan have indflydelse på kvaliteten af billedmaterialet, og blandt andet diverse displays, baggrunde og forskellige lyssætninger kan være med til at højne præsentationen af produktet. Vi hjælper gerne med rådgivning, da der kan være mange forskellige muligheder for skydning af jeres kampagnefotos.

Derudover har vi forskellige rekvisitter til de fleste forskellige slags skydninger. Vi arbejder desuden tæt sammen med et hold af stylister og fotografer, ligesom du naturligvis har mulighed for selv at deltage i opgaven og dens tilrettelæggelse.

Vi kan desuden skyde dine billeder i studie og på en location. Hvis produkterne skal skydes i studiet, vil produkterne først blive fotograferet og derefter indsat i et miljø på et billede (backdrop).

Miljøbilleder kan give en mere specifik præsentation af produktet i forhold til, hvad et produktbillede eller packshot kan præstere. Du kan nemlig nemmere give en profileret fortælling med et miljøbillede.

 

Hvad koster det?

Det er svært at komme med en specifik pris, da det afhænger af den enkelte opgave. Prisen kan variere afhængig af, om billederne skal tages i et studie eller på en location, om de skal efterredigeres med særlige effekter, og om der er tale om produkt- eller miljøbilleder. Nedenfor kan du dog få et indtryk af, i hvilket prisleje vi ligger.

 

Priser

DKK 450,00 per billede inkl. efterbehandling.

 

Eventuelle tillæg:

Produktet indsat i et miljøbillede: + DKK 250,00

Ekstra effekter: + DKK 150,00

Eksempler

Sådan gør man

Selve efterbehandlingen af billederne:

Først og fremmest skal dine billeder i webshoppen helst have samme størrelse, så de giver en bedre helhedsorienteret produktvisning, og derfor skal billederne tilskæres. Du kan desuden tilføje en fast størrelse margin rundt om billederne, så de matcher dit webdesign.

Derudover kan vi justere farverne, så de fremstår klarere og mere autentiske.

Når vi leverer billederne til jer, vil virksomhedens navn altid indgå som en del af billedernes filnavne. Desuden indeholder filnavnene informationer om jeres virksomhed i Metadata, så billederne er søgbare og SEO optimerede såvel internt i virksomheden som på web.

 

Øg dit salg

Sælger du et fysisk produkt, vil det altid være en god investering at få skudt produktbillederne professionelt. Særligt når du driver en webshop, vil kundens første møde med dine produkter ofte være dine billeder. Her er det afgørende, at produktbillederne præsenterer dine produkter på en smuk og præcis måde.

Uanset hvilket produkt du sælger, handler det om få kunden overbevist gennem billedet. Hvad end der er tale om smykker, legetøj eller cykler, skal kunderne føle, at de står med produktet i hånden og er klar til at købe.

 

De bedste miljøbilleder

Det kan være en god idé at præsentere et eller flere produkter i en sammenhæng, fordi det kan fremhæve nogle egenskaber ved produkterne på en anden måde, end når de står alene.

Det kan i den forbindelse være en god idé at skabe nogle stilleben, som dine produkter indgår naturligt i. Hvis du for eksempel sælger makeup, kan det være en god idé at give illusionen af en taskes indhold, der er spredt ud på bordet , det vil sige, dine produkter er ”faldet ud” på en måde, hvor netop det produkt, du ønsker at fremhæve, er tydeligt. Du kan også sætte produkter op mod en smuk baggrund, som fremhæver det eller de produkter, du sælger.

Et andet eksempel kunne være, hvis du sælger lysestager. Her sælger det langt bedre at sætte lysestagen i en sammenhæng, for eksempel på et bord med en smuk dug og friske blomster bagved. Pludselig vil kunden meget bedre kunne forestille sig, hvordan netop denne lysestage ville se ud derhjemme.

Særligt miljøbilleder er anvendelige i forbindelse med markedsføring på de sociale medier. Her kan du tagge produktet og sende kunden direkte videre til din webshop. Miljøbilleder kan også fungere sublimt som kategoribillede på din hjemmeside.

Vil du vide mere?

Overbevis kunden med gode billeder

Når du skal få kunden til at foretage et køb, er det vigtigt, at kunden får en fornemmelse af dit produkt ud fra de billeder, du har på din webshop. Sælger du tøj, skal du derfor vise tøjet fra sin bedste side, stoffet skal falde pænt, og tøjets kvalitet skal være tydelig ud fra billederne. Det kan du sikre ved gode og professionelle packshots. Det gælder, hvad enten du skal præsentere tøjet i et katalog eller på nettet.

Er billedet godt, vil kunden lynhurtigt kunne falde for netop det stykke tøj, og ende med at købe det, fordi hun har fået en præcis opfattelse af tøjet. Når kunden hverken kan røre ved stoffet eller prøve tøjet på, er det bydende nødvendigt, at billederne giver hende den samme fornemmelse, som hvis hun eller han så tøjet i en fysisk butik.

Når du kontakter os, tager vi et indledende møde om opgaven, dine ønsker og omfang. Vi skyder herefter billederne, og du modtager de færdige billeder retur til godkendelse, inden vi sender dit produkt retur. Det skal være trygt, nemt og hurtigt for dig at samarbejde med os.

Kontakt

FollowFb.Lin.Yt.
...

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!